Fokus på

Tør kropshud: Gendan fugtbalancen for at fjerne fornemmelser af prikken og stramhed

Resources\Visuels\V4\Headers\Articles\INT\v_header_focuson_default.jpg

For at gendanne den tørre huds barriere er det vigtigt at tilføre huden fugt. Her er nogle anbefalinger, der bør følges dagligt for at få en silkeblød og glat hud.

Symptomer

Fornemmelser af ubehag

Tør og meget tør hud er fra naturen skrøbelig og bliver nemt irriteret. Tør hud medfører fornemmelser af ubehag som f.eks. prikken og stramhed. Tør hud på kroppen udviser også revner og linjer i forskellige områder og har en tendens til at skalle af. Desuden bliver rynker meget mere synlige.  Man skal være opmærksom på at der ikke én, men mange typer tør hud. Der findes genetisk tør hud, tør hud hos personer med atopisk eksem, tør hud om vinteren, akut tør hud, der skyldes brug af uegnede renseprodukter osv. ...

Oprindelse

En ændring i hudbarrieren

Tør hud skyldes en ændring i hudbarrieren. Den kan være genetisk betinget eller skyldes en bred vifte af faktorer, især vejrfaktorer. Hvordan sker en ændring af hudbarrieren? Der produceres færre og færre lipider på hudens overflade, som betyder, at hudbarrieren bliver mere og mere ujævn. Hudcellerne mister deres evne til at holde på vandet, som fordamper. Huden får revner og sprækker som gør det lettere for eksterne irritanter, der forårsager kløe, at trænge ind i huden. Faktorer, der kan medføre, at huden bliver mere og mere tør og irriteret:

  • Meget lave temperaturer
  • Et varmt og tørt klima
  • Solskin
  • Stærke følelser
  • Skrappe produkter
  • Astringerende sæbe
  • Parfume

Behandling

Creme til tør hud bør påføres dagligt

Fugtgivende cremer til kroppen er vigtige for bekæmpelsen af tør hud. De hjælper med at gendanne hydrolipid filmen og gøre huden glat og silkeblød. Disse cremer bør påføres dagligt, især efter brusebad, og du bør benytte cremer til tørre hænder flere gange om dagen, især i vintermånederne. For at beskytte din huds fugtbalance anbefaler vi, at du gør følgende:

  • Brug milde renseprodukter, der ikke er skrappe mod huden (geléer uden sæbe med et højt indhold af lipider)
  • Tag brusebade eller lunkne karbade
  • Dup blidt i stedet for at gnubbe dig selv tør
  • Drik en tilstrækkelig mængde væske
  • Hold en sund luftfugtighed i dit hjem
  • Hold temperaturen i dit soveværelse på 19 °C eller derunder
Konsulter en dermatolog for yderligere rådgivning.

  • Facebook

Anbefalet til dig

Se alle artikler