SOLEKSEM – KENDETEGN OG RÅD TIL FOREBYGGELSE

Article Read Duration 5 min læsning

Soleksem, eller solallergi som det også kaldes, kan opstå selv efter en smule soleksponering og viser sig som røde knopper eller plamager, der breder sig. Ofte vil de røde knopper kunne findes flere steder på kroppen, og de vil for mange føles ubehagelige og kløende. 

Læs hvad soleksem er, hvem der kan få det, og hvordan du kan forebygge, at det opstår.

HVAD ER SOLEKSEM?

Soleksem er et udtryk, der bruges til at beskrive tilstande, hvor huden udvikler udslæt efter at være eksponeret for sollys. 

Soleksem kan opstå, selvom du kun har været udsat for ganske lidt sol eller lys. Der skal langt mindre soleksponering til end den mængde, der eksempelvis giver solskoldning. 

Den mest almindelige form for soleksem kaldes polymorf lysudslæt (PLE). På trods af navnet forekommer det ikke altid om sommeren. En skitur, et måltid på en udendørs café om foråret, brug af solarie eller eksponering for lys gennem et vindue kan udløse de små, let hævede røde knopper hos personer med sensitiv hud. 

Hos mange mennesker opstår soleksem i de tidlige forårsmåneder, hvor den ofte lyse hud eksponeres for solen og et højere UV-indeks.

HVORFOR FÅR MAN SOLEKSEM?

Læger forstår stadig ikke fuldt ud, hvad der forårsager soleksem, men det antages, at UV-lys modificerer et stof i huden, som immunsystemet reagerer på. 

Det resulterer i, at huden bliver betændt (rød, kløende eller får blærer).

Visse medikamenter såsom tetracyclin-antibiotika kan også udløse udslæt og solintolerant hud.
 
Hovedårsagen til soleksem er selve sollyset, og især UVA-stråler, hvorfor det er vigtigt at følge gode solråd og bruge en solcreme, som passer til din hud og dit behov for solbeskyttelse.



HVEM FÅR SOLEKSEM?

Alle mennesker kan få soleksem, børn såvel som voksne. 

Nogle er dog særligt sensitive overfor solens stråler og oplever, at soleksem udløses efter ganske kort ophold i solen. 

Soleksem er mest almindeligt blandt børn, kvinder i alderen 15-35 år, personer med lys hud og mennesker, der bor i mindre solrige regioner.

 


HVORDAN SER SOLEKSEM UD?

Soleksem refererer ofte til en tilstand kendt som polymorf lysudslæt. "Polymorf” betyder noget, der tager mange former. Der findes dermed flere forskellige typer soludslæt.

Den mest almindelige forekomst ses i form af ansamlinger af små, røde knopper, der er stærkt kløende. De har tendens til at vise sig i halsudskæring, på skuldre, arme og ben samt vristen. Ansigtet er ofte upåvirket, da huden her er udsat for sollys hele året og dermed er mere hærdet overfor lys og sol. 

Soleksemen udvikler sig ofte få timer efter soleksponering, men i nogle tilfælde kan der gå 12-24 timer inden de syner frem.

Hos langt de fleste aftager soleksemen i løbet af en 3-7 dage, hvis man i denne tid undgår direkte soleksponering1

Eksemen er kun synligt på de områder af kroppen, hvor solen eller lyset har ramt. Derfor ses det ofte i halsområdet, på hænder og på fødder og arme, der ofte er frie, når vejret bliver lunere. 

De fleste med lettere gener fra soleksem oplever, at deres hud bliver mindre tilbøjelig til at reagere hen over sommeren. For mange vil de dog opleve, at soleksemen kommer igen den næste sæson. 

 

HVAD SKAL DU GØRE, NÅR DU HAR FÅET SOLEKSEM?

Hvis du har været så uheldig at få soleksem, er det først og fremmest vigtigt at undgå yderligere soleksponering, da det kan forværre tilstanden. 

Hos mange kan det føles beroligende for huden, og dæmpe kløen, at holde huden kølig og fugtet. Du kan for eksempel bruge en fugtgivende creme, der udviklet til sensitiv hud på områderne med soleksem. 

Når først du har haft soleksem, er du ofte tilbøjelig til at få det igen. Det er derfor vigtigt at være påpasselig med at udsætte din hud UV-stråler, sørge for at dække huden til og bruge en høj solfaktor.

FOREBYGGELSE AF SOLEKSEM

Den bedste behandling mod soleksem er forebyggelse.

Hvis du har tendens til soleksem, er der en række forholdsregler, der kan hjælpe med at forebygge, at det sker igen. Det betyder at begrænse soleksponering, følge gode solvaner samt bruge den rigtige solcreme. 

Følg disse enkle tips for at reducere risikoen for soleksem:

  • Undgå solen mellem kl. 11 og 16.
  • Brug beskyttende tøj såsom hat, solbriller og langærmede, lette trøjer.
  • Brug beskyttende solcreme med en meget høj solbeskyttelsesfaktor (SPF50+) og med bredspektret UVB- og UVA-beskyttelse.
  • Sørg for, at din solcreme også beskytter mod UVA-stråler.
  • Brug en solcreme, som er fremstillet til sensitiv og solintolerant hud.
  • Påfør en passende mængde solcreme hver anden time.
  • Sørg for at påføre solcreme på områder, der er udsatte, men ofte oversete, såsom fødder, halsområde og nakke.

ANTHELIOS SOLCREME FRA LA ROCHE-POSAY

Anthelios fra La Roche-Posay udvikler specialiserede solplejeprodukter til hele familien med høj og bredsprektret beskyttelse mod UVA- og UVB-stråler.

Denne solplejeserie indeholder både produkter designet til ansigt og krop, til børn og voksne, samt med forskellige teksturer og påføringsmuligheder. Du kan blandt andet finde lette ansigtssolcremer, praktiske sprays og solstifter.  

Produkterne er specielt fremstillet til sensitiv og solintolerant hud, som kan være mere tilbøjelig til at få soleksem, såsom polymorf lysudslæt.


1  https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hud/sygdomme/solskoldning-og-lysfoelsomme-hudlidelser/soleksem/ 

ANTHELIOS

 ANTHELIOS er en banebrydende aktør på solcrememarkedet. Dens bredspektrede, meget høje beskyttelse er resultatet af mere end 25 års avanceret klinisk forskning i solpleje og solfølsom hud.