Fokus på

Øjet og området omkring øjet: et meget sensitivt område

Resources\Visuels\V4\Headers\Articles\INT\v_header_focuson_default.jpg

Området omkring øjet er et af ansigtets mest sensitive områder. Huden er meget tynd, stort set ubeskyttet og udsættes dagligt for udefrakommende irritanter. Det er afgørende, at både øjet og området omkring øjet behandles ekstra skånsomt.

Symptomer

Øjets lakrimale hinde (tårevæsken): naturlig beskyttelse

5.3 Focus on the eye contour_illu 1

Øjet har en slags naturligt udvendigt skjold, som beskytter det mod forskellige eksterne faktorer (irritation, støv osv.), som kaldes den lakrimale hinde eller tårevæsken. Hinden består overvejende af organiske salte, glukose og oxygen og giver næring til den yderste del af hornlaget. Hvis den lacrimale hinde beskadiges, kan den ikke længere udfylde rollen som beskyttende barriere. Det kan medføre forskellige former for ubehag: øjnene begynder at løbe i vand, bliver røde eller tørre eller begynder at klø.

Oprindelse

Området omkring øjet: en reaktiv zone

Huden omkring øjnene er fire gange tyndere end huden på resten af kroppen. Området har endvidere kun få talgkirtler: Det betyder, at hydrolipidfilmen er dårligere rustet til at udfylde sin traditionelle rolle som stressbeskytter. Området skal holde til 10.000 blink i døgnet og er derfor ikke uden grund det første område, som udviser tegn på træthed og aldring: mørke rander, poser og fine linjer. Alle disse særlige træk gør området omkring øjet ekstra sensitivt, særligt når det udsættes for irriterende makeup eller ikke-velegnede kosmetikprodukter, f.eks. produkter som indeholder allergifremkaldende stoffer eller parfume. Disse daglige små stresspåvirkninger kan nogle gange føre til allergiske reaktioner: let rødme, tør hud, kløe, hævelser osv.

Behandling

Tilpassede produkter for at reducere irritation

Det anbefales, at du bruger særlige produkter til sensitive øjne både morgen og aften. I stedet for meget fede produkter, som får øjenlågene til at hæve, skal du vælge produkter, som er mere flydende og lette. Vælg også renseprodukter i gel- eller lotionform. Disse produkter er mindre aggressive og efterlader ikke nogen oliefilm på huden. Det er også vigtigt, at du husker at tage dine kontaktlinser ud, før du fjerner makeup, så du undgår at området omkring øjet bliver irriteret. Med hensyn til makeup anbefales det, at du vælger mascara, øjenskygge og eyelinere med en særlig formel til sensitive øjne. Disse produkter sikrer høj tolerance både under og efter påføringen. Produkterne indeholder ikke pigmenter eller andre ingredienser som potentielt  kan være allergifremkaldende og minimerer derfor risikoen for hudreaktioner og giver dermatologisk og oftalmologisk komfort.

  • Facebook

Anbefalet til dig

Se alle artikler